Folketallet falder frem mod 2050

Landsfremskrivningen 2025 viser, at den grønlandskfødte del af befolkningen kan forventes at falde med omkring 20 pct frem mod 2050. Der er dog stor usikkerhed omkring disse beregningsresultater, især på grund af befolkningens størrelse.

Befolkningsfremskrivningerne er beregningsresultater baseret på en befolkningsmodel, der, med udgangspunkt i Grønlands befolknings køns- og aldersstruktur pr. 1. januar 2025 samt historiske erfaringer om befolkningens udvikling, beskriver mulige udviklingsscenarier frem mod 2050.

Modellen beskriver kun den del af befolkningen, der bor og er født i Grønland. Den del af befolkningen, der er født uden for Grønland, antages i alle årene fremover at forblive konstant med samme køns- og aldersfordeling som i 2025.



Tabel 1. Befolkningsregnskab
udvalgte år
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2049
Primo året 56.080 56.542 54.833 52.721 50.466 48.223 46.486
Født i Grønland 50.192 49.738 48.029 45.917 43.662 41.419 39.682
Levendefødte 835 738 650 574 541 513 500
Dødsfald 496 502 526 533 540 523 498
Udvandrede 957 1.215 1.171 1.106 1.026 974 921
Indvandrede 790 659 639 629 570 549 508
Født i Danmark/Færøerne 4.537 4.150 4.150 4.150 4.150 4.150 4.150
Født udenfor Rigsfællesskabet 1.351 2.654 2.654 2.654 2.654 2.654 2.654
Ultimo året 56.252 56.222 54.425 52.285 50.011 47.788 46.075



De store årgange fra 1960’erne vil i de kommende år nå aldre med højere dødelighed, som dog forventes at være lavere end den dødelighed, tidligere generationer oplevede i samme alder. Befolkningens gennemsnitsalder stiger fra 35,7 i 2025 til 39,7 i 2050.

Mens der for 10 år siden blev født omkring 800 børn årligt, forventes der om 10 år, med den nuværende lave fertilitet, at blive født under 600 børn årligt.

I gennemsnit har 367 personer netto fraflyttet (udvandret) Grønland, hvert eneste år, de seneste 30 år. Lavest i pandemi-året 2020, med 167 nettoudvandrede grønlandskfødte.

På grund af den modsatrettede udvikling for henholdsvis børn og ældre vil den demografiske forsørgerbrøk i de kommende år ikke afvige fra de grænser, vi har observeret over de seneste 40 år.



Se tabel i Statistikbanken



Regionale fremskrivninger



Når befolkningen opdeles i regioner, øges usikkerheden i de demografiske beregninger betydeligt. Kun for Nuuk og muligvis de største hovedbosteder er det muligt at foretage beregninger med den anvendte metode. For mindre lokaliteter er befolkningstallet ofte for lille til at give pålidelige resultater over en længere tidshorisont end få år.

Alligevel findes helt detaljerede beregningsresultater i Statistikbanken for at tilfredsstille de mange anvendelsesbehov befolkningsfremskrivninger skal dække. Brugere kan eksempelvis summere resultater til selvdefinerede aldersgrupper frem for at være begrænset af faste grupperinger.

Hovedscenariet i fremskrivningen forudsætter et fortsat fald i fertiliteten, faldende dødelighed og en relativt høj nettoudvandring. Beregningerne tager udgangspunkt i de seneste års niveauer og udvikling, herunder også de indenlandske flyttemønstre.

I figur 2 illustreres udviklingen i andelen af den grønlandskfødte befolkning fordelt på kommuner, fra år 1999 til 2050.

Tabel 2. Den grønlandskfødte befolkning

2020 2025 2030 2035
I alt 50.192 49.738 48.029 45.917
Kommune Kujalleq 6.038 5.667 5.272 4.913
Kommuneqarfik Sermersooq 19.207 19.864 19.362 18.540
- heraf Nuuk 14.628 15.722 15.458 14.866
Qeqqata Kommunia 8.691 8.411 8.128 7.746
Kommune Qeqertalik 6.119 5.682 5.307 4.930
Avannaata kommunia 10.119 10.090 9.657 9.172







Forbehold

Hvor mange, der vil bo i Grønland om 10, 20 eller 30 år, afhænger i høj grad af politiske og økonomiske beslutninger. Af den grund begrænser de regionale fremskrivninger sig til kun at omhandle den del af befolkningen, der er født i Grønland.

Personer født uden for Grønland holdes konstante i hele fremskrivnings-perioden frem mod 2050. Dette skaber især udfordringer for Nuuk, hvor antallet af personer født uden for Rigsfællesskabet er fordoblet alene over de seneste tre år.



Selv om Nuuk har oplevet en kraftig befolkningsvækst de seneste fem år, har det kun i begrænset omfang været muligt at rekruttere arbejdskraft internt fra Grønland. Dette har gjort det nødvendigt at hente arbejdskraft udefra.

Når de her præsenterede resultater – samt dem i Statistikbanken (https://bank.stat.gl) – vurderes, bør man løbende tage højde for mulige effekter af nye tiltag, som f.eks. de nye lufthavne. Dette kan omfatte påvirkninger fra turisme, byggeri, serviceerhverv og lignende.Det er vigtigt at understrege, at befolkningsfremskrivningerne ikke er prognoser, men snarere regneeksempler, der viser, hvordan befolkningen kan udvikle sig under bestemte forudsætninger.



Fremskrivning af befolkningen, som er født i Grønland

For at have et robust udgangspunkt for beregningerne, fokuserer fremskrivningerne udelukkende på personer født i Grønland. Landsfremskrivningerne indikerer et fald i befolkningens størrelse frem mod 2050, primært som følge af faldende fødselstal, fortsat nettoudvandring til Danmark og et stigende antal dødsfald blandt de store fødselsårgange fra 1960’erne. Disse vil i 2030’erne gradvist blive erstattet af mindre fødselsårgange.

Tidligere Fremskrivninger



Grønlands Statistiks fremskrivninger siden 2012, findes alle i Statistikbanken og for at lette sammenligninger er de samlet i tabellen https://bank.stat.gl/BEDPALL .I figur 7 ses de forskellige fremskrivningers beregninger af aldersfordelingen for den del af befolkningen, der er født og bosiddende i Grønland i 2025.



Figur 7. Aldersfordelingen i 2025 fra tidligere fremskrivninger



Figur 4 Regionsinddelinger


De regionale befolkningsfremskrivninger baserer sig på en opdeling af landet i fire regionsgrupper:





Fremskrivningerne udføres uafhængigt af hinanden, hvilket medfører mindre forskelle i resultaterne. For eksempel viser fremskrivningen for Nuuk By og Hovedstaden, opdelt efter bostedstørrelse, en forskel på 158 personer i 2050.

For hver region beregnes det årlige antal fraflyttere baseret på erfaringer fra en kortere årrække. De fraflyttede fordeles derefter til tilflytningsregioner, ligeledes baseret på historiske mønstre.





Figur 6 Flyttematrix, mellem regioner 2016-2024

Fraflytningslokalitet
Tilflytningslokalitet
Total
Hovedstad Hovedbosteder: 3000+ indb. Større bosteder: 700 - 3.000 indb. Bosteder: 200 - 700 indb. Andre lokaliteter
Hovedstad ... 48.6 34.3 8.6 8.5 100
Hovedbosteder: 3000+ indb. 40.4 ... 33.5 13.7 12.4 100
Større bosteder: 700 - 3.000 indb. 36.1 35.6 ... 15 13.3 100
Bosteder: 200 - 700 indb. 22.9 33.6 31.3 ... 12.2 100
Andre lokaliteter 19.8 38.2 27.5 14.5 ... 100


Detaljerede oplysninger findes i Statistikbanken



Her er følgende tabeller opdateret:

BEDP25 Befolkningsfremskrivninger, 2025
BEDP25CALC Befolkningsregnskab 1999 - 2050
BEDP25EMR Udvandringsrater 1999 - 2049
BEDP25FERT Fertilitet 1999 - 2049
BEDP25FLYT Fraflytningsrater 1999 - 2049
BEDP25MORT Dødelighed 1999 - 2049
BEDPALL Fremskrivninger 2012-2025, oversigt